Billedet på sidehoved
  • Ådalskolen, Fangel Friskole
Billedet på sidehoved
Billedet på sidehoved
  • Ådalskolen, Fangel Friskole

Undervisningsmiljøvurdering  

på Ådalskolen, Fangel Friskole 2014 (klik her for at se en samlet udgave med henvisninger (pdf)

Da det blev konstateret, at der ikke på Ådalskolen forelå en nyere undervisningsmiljøvurdering (UMV), besluttede skolens ledelse at iværksætte en undervisningsmiljøvurdering, der herefter omtales som 'UMV 2014'. 
Endvidere kunne det forhold, at der siden senest udarbejdede UMV var kommet en ny ledelse til, ses som en ændring, der har betydning for undervisningsmiljøet, og dermed fordrer en ny UMV (Cf. Undervisningsmiljøloven §6 stk. 3.)

Indledende arbejde

D. 21. jan. 2014 mødtes skolelederen med Elevrådet for at orientere dem om baggrunden for og rammerne omkring udarbejdelsen af undervisningsmiljøvurdering 2014 (herefter kaldet UMV 2014) på Ådalskolen jvf. lovgivningen.
Det blev endvidere drøftet valget af undervisningsmiljørepræsentanterne (herefter kaldet "repræsentanterne"). Det blev understreget fra ledelsens side, at eleverne varetager selv valget og opstillingen af repræsentanter. 
Det blev efter en kort drøftelse i Elevrådet uden tilstedeværelse af leder eller lærere vurderet, at Elevrådets demokratisk valgte repræsentanter var repræsentative for skolens elever. Man besluttede endvidere, at der på Ådalskolen til UMV 2014 skulle være tre undervisningsmiljørepræsentanter. Blandt elevrådets repræsentanter blev Maja Raun (6. kl.) Rie Bøgehøj Larsen, (5. kl.) og Emil Joachim Holm (9. kl.) valgt som undervisningsmiljørepræsentanterne til udarbejdelse af denne UMV 2014.
På det næste møde d. 28. jan. orienterede skolelederen eleverne nærmere om kravene til en UMV jvf. lovgivningen. Flere fremgangsmåder blev drøftet. 
Det blev indgående drøftet at inddrage data fra skoleårets Skolerapport (også kaldet sundhedsprofiler) for Ådalskolen lavet på Skolesundhed.dk efter opdrag fra Odense Kommunes Skoleafdelingen og bakket op af Sundhedsplejen i Odense Kommune.
Det blev besluttet at anvende Skolerapporten for Ådalskolen, da den på omfattende vis sætter fokus på specielt områderne under fysisk undervisningsmiljø - herunder elevernes helbredstilstand og fysiske befindende i skolen. 
Angående det sociale - det psykiske undervisningsmiljø besluttedes det at inddrage data og resultater fra nyligt gennemførte undersøgelser på klassetrivsel.dk.
Tilbage var at afdække elevernes vurdering af det æstetiske undervisningsmiljø. Efter en kort drøftelse så repræsentanterne på værktøjet "Termometeret" fra DCUM. Der blev vurderet på Termometerets spørgsmål på det æstetiske område. På den baggrund besluttedes det, at Termometeret skulle tages i anvendelse. Udvalget vedtog, at tre piger og tre drenge fra alle klasser skulle deltage i denne del af UMV 2014.
Termometerundersøgelsen blev herefter sat i gang af repræsentanterne. 

Kortlægning 

Metode: UMV 2014 kan generelt ses som både en eksplorativ og deskriptiv analyse, der i "beskrivelsen og vurderingen" delvist udmyntes som en kausal analyse. 
Den samlede datamængde bag UMV 2014 fylder mere end 200 sider og ikke-fortrolige data er tilgængelige til gennemsyn på kontoret efter aftale. 
Skolerapporten for Ådalskolen er besvaret af eleverne selv. Dog er spørgeskemaet for eleverne i bhkl. reelt besvaret af forældrene, og spørgsmålene er da også stilet til dem, f.eks. "Hvor mange søskende har dit barn?". 
Skolerapporten, der er et online spørgeskema, er for eleverne på mellemtrinnet og overbygningens vedkommende lavet på skolen med mulighed for teknisk assistance fra lærerne. Eleverne på 2., 5., 7., 8. og 9. klassetrin har medvirket, såvel som eleverne i bhkl. Det er i alt 117 elever, eller 52,5% af skolens elever på det pågældende tidspunkt. 
De i UMV 2014 inkluderede undersøgelser lavet på klassetrivsel.dk dette skoleår, er udarbejdet af eleverne selv i skoletiden. Dog har elever i de yngste årgange kunnet få den ønskede hjælp til udfyldelsen af undersøgelsen. 
Termometeret blev lavet på skolen under forhold, hvor respondenterne ikke kunne influeres af ikke-deltagende elever. De mindste elever i børnehaveklassen og i 1. klasse fik praktisk assistance af skolelederen. De øvrige elever blev instrueret af repræsentanterne. 
Respondenterne var placeret ved siden af hinanden med god afstand imellem, så andre ikke kunne se skærmen og dermed besvarelserne.
I alle klaser var der flere elever, der ønskede at deltage i termometerundersøgelsen, end vi havde brug for. Derfor blev forskellige former for lodtrækning anvendt. Der er med andre ord medtænkt sandsynlighedsmetoder i udvælgelse af respondenter.
Resultaterne af Termometer-undersøgelserne og skolerapporten kan ses på kontoret i mappen med "rygmærket"  UMV 2014

Sikkerhed

100% af de adspurgte i Skolerapporterne svarer, at de ved, hvordan de skal forholde sig i tilfælde af brand på skolen. 
Næsten en tredjedel (32%) af respondenterne i gruppen 7. - 9. kl. har svaret, at de er kommet til skade på skolen i løbet af det seneste år. 3 respondenter tilkendegiver, at der har været tale om 'ret alvorlige' skader, mens 9 respondenter har svaret, at skaderne har været 'lidt alvorlige'. 
I femte klasse har 41% svaret, at de er kommet til skade på skolen inden for det seneste år. En fandt skaden 'ret alvorlig', og fem oplevede deres skader som 'lidt alvorlige'. Resten var at betegne som 'ikke alvorlige'. 

Fysisk undervisningsmiljø

Der gives udtryk for overvejende tilfredshed med skolens rammer. F.eks. svarer 100% af respondenterne i indskolingen, at legepladsen er god, og at skolegården er rar at være i. 93% mener, boldbanerne er gode. 
Respondenterne på mellemtrinnet og udskolingen har vurderet på muligheden for at lave skolearbejde udenfor. På mellemtrinnet svarer 28%, at mulighederne er 'rigtig gode', mens 22% vurderer dem som 'gode', og 33% mener at mulighederne er 'nogenlunde'. For udskolingens vedkommende svarer blot 8% negativt på mulighederne for skolearbejde udendørs. 
Også skolens indearealer vurderes positivt. På spørgsmålet om eleverne kan lide at være inden for på skolen, svarede 88% af respondenterne fra indskolingen 'for det meste' og 12% svarede 'nogle gange'. 100% tilkendegav, at der er pænt og rent på skolen.
Respondenterne fra mellemtrinnet og udskolingen blev bedt om at vurdere faglokalerne. Den laveste tilfredshedsscore fik hjemkundskabslokalet med 94% tildelt af respondenterne fra mellemtrinnet. Der er med andre ord tale en meget høj grad af tilfredshed med faglokalerne blandt eleverne på mellemtrinnet og i udskolingen. 
Angående elevernes arbejdspladser i klassen fremgår det af respondenternes svar, at forholdene kunne være bedre. På mellemtrinnet erklærede 5% af respondenterne sig 'utilfredse' og 11% 'meget utilfredse'. Blandt respondenterne i udskolingen var ingen 'meget utilfreds', men 25% var dog 'utilfredse'. 
Respondenterne i indskolen blev mere detaljeret udspurgt. 83% af respondenterne fandt deres stol 'god', mens 12% mente den var 'nogenlunde'. 4% vurderede at deres stol var dårlig. 
De samme respondenter mente alle, at deres bord var i orden. 
Toiletforholdene vurderes af respondenterne til ikke at være i helt orden. Tallene fordeler sig sådan, at 29% af respondenterne i indskolingen, 11% af respondenterne fra mellemtrinnet, og 4% af respondenterne i udskolen kunne ønske sig bedre toiletforhold.
Der er overvejende tilfredshed med klasserne (cf. Æstetisk undervisningsmiljø). Også temperaturen er der stor tilfredshed med. 88% af respondenterne i indskolingen finder temperaturen 'tilpas'. 88-89% af respondenterne på mellemtrinnet og udskolingen ligger på skalaen fra 'meget tilfreds' til indifferent).
Nogle respondenter (29%, 6% og 4% for henholdsvis indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen) mener ikke, at der er steder nok, hvor man kan være i fred og ro. 

Psykisk undervisningsmiljø

Det er dejligt indledningsvist at kunne konstatere, at eleverne psykisk har det godt. Af skolerapporten lavet i børnehaveklassen tilkendegiver 100% af eleverne, at de 'har det rigtigt godt'. (Det er 30% bedre end for skolerne i Odense Kommune generelt). I 5. klasse var der 64%, der sagde, at havde 'det rigtigt godt', og 36% havde 'det godt nok'. Blandt eleverne i klasserne fra 7. - 9. klasse svarede 45%, at havde 'det rigtigt godt', og 49% havde 'det godt nok'.
En vigtig parameter for læring er elevernes motivation for at lære noget i skolen. Har eleverne en høj motivation, siger det også noget om skolen, og dens evne til at skabe et godt læringsmiljø, hvor man har lyst til at lære noget. 
Når respondenterne i indskolingen bliver spurgt, om de har lyst til at lære noget i skolen, så svarer 79% 'ja', og 21% svarer 'nogen gange'. Spørger man respondenterne på mellemtrinnet, om de er interesseret i at lære i skolen, svarer 32% 'ja, i alle fag', og 63% svarer 'ja, i mange fag'. Tilsvarende spørgsmål til respondenterne fra udskolingen afstedkommer, at 33% svarer 'ja, i alle fag', 38% svarer 'ja, i mange fag', og 21% svarer 'ja, i nogle fag'.
Alle respondenter i indskolingen siger, at undervisningen er spændende (62% svarer 'nogle gange' og 38% svarer 'ja' på spørgsmålet). På mellemtrinnet svarer 47%, at timerne er spændende i mange fag, og andre 47% svarer, at timerne er spændende i nogle fag. Hver fjerde respondent i udskolingen finder timerne spændende i mange fag, og 67% synes, at undervisningen er spændende i nogle fag. 
En høj grad af frimodighed siger noget om elevernes tryghed og velbefindende i klasserne. Ingen respondenter tilkendegav, at de ikke tør sige noget i klasserne. 
Nogle elever tilkendegiver i forskellige undersøgelser og i samtaler, at de i nogle sammenhænge i visse tilfælde kan føle sig uden for fællesskabet - endda føle sig usynlige. 
Det fremgår af termometerundersøgelserne, at der er signifikant flere respondenter, der synes godt om at arbejde sammen med andre, end der er respondenter, der gerne vil arbejde alene. Det gælder på alle tre trin. På mellemtrinnet er der dog flere, der synes rigtig godt om at arbejde alene (37%), end der er respondenter, der synes rigtig godt om at arbejde to-og-to (32%), men 47% synes rigtig godt om at arbejde i grupper. 
Vi kan naturligvis ikke reelt se på Ådalskolens psykiske undervisningsmiljø uden at se på evt. mobning. Desværre har ordet ikke et fastslået entydigt semantisk indhold, hvilket gør det lidt svært at operationalisere i en undersøgelse. I Skolerapporten er alle elever  i 5. kl., 7. klasserne, 8. klasse og 9 klasse blevet spurgt, om de er blevet mobbet inden for de seneste to måneder. 90% svarede, at de ikke er blevet mobbet. 5-7% svarede, at de var blevet mobbet et til to gange. 1% i klasserne fra 7. - 9. føler sig mobbet ca. en gang pr. uge, og 13% vedgår at have mobbet en til to gange inden for de seneste to måneder. 
I 5. klasse er det 5%, der føler sig mobbet ca. en gang pr. uge. 
I 5. klasse har alle elever en eller flere både voksne og børn at tale med, hvis de har vanskeligheder. 
I gruppen af elever fra 7. - 9. klasser svarer 4%, at de ikke har en ven eller veninde, de kan tale med om vanskeligheder. 11% svarer, at de har én ven eller veninde, mens 84% har flere at vælge imellem. I samme gruppe svarer 10%, at de ikke har en voksen at tale med i tilfælde af problemer. 16% har én voksen at henvende sig til, mens 74% har flere voksne at trække på.
Respondenterne skulle svare på, hvordan de følte, at de klarede sig fagligt i skolen. I udskolingen svarede 25% af respondenterne 'helt enig' i udsagnet, at 'jeg klarer mig godt fagligt i skolen', mens 54% svarede 'enig'. For mellemtrinnet var de parallelle procenttal 32 og 58. Blandt respondenterne fra indskolingen svarede 81% 'godt' og 19% 'nogenlunde' på spørgsmålet om, hvordan de klarer sig i timerne.
Et nærmere kig på tallene for de enkelte fag viser, at respondenterne fra indskolingen finder, at de lærer mindst i idræt. 17% svarer, at de ikke lærer noget. 
På mellemtrinnet scorer respondenterne deres egen læring relativt lavt i natur/teknik og kristendom. Topscorerne var dansk og matematik. Også i udskolingen scorer respondenterne deres egen læring højt i dansk og matematik, ligesom der er en høj score, når det gælder samfundsfag. Til gengæld scorer respondenterne deres egen læring lavt i idræt og kristendom. 
Angående mængden af lektier finder respondenterne overvejende, at det er 'passende' (83% i indskolingen, 74% på mellemtrinnet og 67% i udskolingen).
På spørgsmålet om respondenterne laver deres lektier svarer 83% 'ja' og 17% 'nogle gange' i indskolingen. På mellemtrinnet og i udskolingen var det tilsvarende spørgsmål til respondenterne: Er du forberedt til timerne? På mellemtrinnet svarede 26% 'ja, altid' og i den anden ende af skalaen svarede 5% 'nej, ikke så tit'. I udskolingen var de tilsvarende tal 12% og 12%.
Respondenterne tilkendegiver, at brugen af IT på Ådalskolen er relativt ringe, og scoren er samlet set her blot 2,8 på en skala fra 0,0-5,020
54% af respondenterne i indskolingen svarer 'nej, på spørgsmålet om, hvorvidt de bruger computer til opgaver i skolen. 46% svarer 'nogen gange'.
Respondenterne på mellemtrinnet og i udskolen blev spurgt: Savner du, at computer og digitale medier indgår mere aktivt i undervisningen? Hertil svarede 11% 'ja, rigtig meget' og 32% 'ja, meget' på mellemtrinnet, og i udskolingen svarede respondenterne 8% 'ja, rigtig meget' og 29% 'ja, meget'. 

Æstetisk undervisningsmiljø

Respondenterne vurderer det æstetiske undervisningsmiljø på Ådalskolen positivt. F.eks. 84% af respondenterne i indskolingen synes, at farverne på væggene er pæne, og 95% fra mellemtrinnet synes, at gulvene er i orden, og 5% forholder sig ikke til det.  
Generelt var respondenter i indskolen tilfredse med deres klasselokale, men 42% mente dog ikke, at de og deres klassekammerater havde været med til at bestemme, hvordan der ser ud i deres klasselokale.
Termometerundersøgelsens samlede score for alle respondenter på spørgsmål vedrørende klassen er 3,4 ud på en skala fra 0,0-5,0.23 
Eleverne i gruppen 7. klasser, 8. og 9. kl. er blevet bedt om at krydse af ved relevante tillægsord, der kan beskrive deres syn på skolen. (Hver elev kunne sætte flere krydser). 69% satte kryds ved ordet 'rar', som var topscoreren. På de næste pladser kom ordene 'hyggelig' (64%), 'velholdt' (50)%, samt 'lys' og 'indbydende' (med hver 45%). Blandt de negative ord var der 25%, der fandt skolen 'kedelig'. 
Den samme opgave fik eleverne i 5. klasse, hvor top 3 var disse ord: 'hyggelig' (78%), 'rar' (71%) og 'spændende' (61%). 17% fandt skolen 'kedelig'. 

Beskrivelse og vurdering

Udgangspunktet for en vurdering på baggrund af kvantitative data må være, at inddrage overvejelser om reliabilitet og validitet - ikke mindst når respondenterne er børn med usikre begreber. Denne undervisningsmiljøvurdering indeholder blot ganske få kvalitative data, på baggrund af hvilke man kan udlede en dybere forståelse. 
Endvidere bør man forholde sig til, at denne undervisningsmiljøvurdering er et øjebliksbillede af følelser og holdninger. Sandsynligvis havde mange af respondenterne svaret anderledes, hvis de var blevet bedt om at deltage i undersøgelserne på et andet tidspunkt. 
Mange af spørgsmålene i undersøgelserne gav kun mulighed for få svarmuligheder, ergo kan man tale unuancerede svar. 
Denne undervisningsmiljøvurdering afstedkommer nedenstående punkter af vurderende karakter:
Angående brug af computere i undervisningen er det op til lærerne i hvilket omfang computere inddrages, men det er værd at have for øje, at det f.eks. indgår som trinmål fra 2. klasse at kunne skrive på computer. 
Når det gælder om at finde steder, hvor man kan være i fred og ro, fremgår det tydeligt, at problemet er størst for de yngste respondenter. Måske handler det mere om at lære de yngste elever at respektere hinandens grænser, end det handler om at fremskaffe afsondrede og stille kroge? 
En del af respondenterne påpeger, at hygiejnen på toiletterne ikke er god nok. Toiletterne rengøres hver dag, så her handler det om også at lære eleverne selv at bidrage til renligheden på toiletterne. Dette understøttes også af, at utilfredsheden med toiletterne var langt mest markant i indskolingen, hvor det for mange kniber med at bidrage til en hygiejnisk acceptabel adfærd på toiletterne.
At flere af respondenterne synes bedre om at arbejde sammen med andre end at arbejde alene passer fint med skolens udviklingsprojekt frem mod en større grad af anvendelse af cooperative learning eller andre strukturelle former og undervisningsmetoder med fokus på læring i fællesskab.
Også problemet med, at nogle få respondenter kan føle sig usynlige, afhjælpes af i undervisningssituationer med struktureret undervisning i fællesskab, hvor der er samtidig interaktion, lige deltagelse og positiv indbyrdes afhængighed. 
Selv om det blot er et beskedent antal respondenter, der ytrer, at de blive mobbet på skolen, bør skolen ikke være tilfreds. Det uopnåelige mål må være, at ingen skal føle sig mobbet. 
Mobning skal der løbende arbejdes med pædagogisk i hele organisationen. Målet er, at få alle til at tage del i ansvaret. Ingen må blot se passivt til. Alle skal forstå det vigtige i at betro sin viden eller bekymring til klasselærerne, pædagogerne, ledelsen, vores AKT-medarbejder eller forældrene. 
Når hver fjerde respondent i udskolingen synes, at skolen er kedelig kan det have flere årsager. Undersøgelsen (skolerapport) blev lavet før vi havde 'kunstuge' i vinteren 2014, hvor meget farverig børnekunst blev frembragt og nu udsmykker skolen. 
Det tilsigtes, at vi fortsat har mange arrangementer, der kan bringe forældrene sammen med henblik på at styrke samhørigheden og den fælles ansvarsfølelse for alle børn på friskolen, da det er vores forståelse, at det nedbringer tilløb til mobning. 
At nogle respondenter føler, at de lærer mindre i nogle fag i forhold til andre kan skyldes flere forhold. Der er ingen tvivl om, at eleverne lærer meget i alle fag, men det er min vurdering, at vi måske ikke er gode nok til at synliggøre læringen for eleverne. Jeg har også den formodning, at det for eleverne på mellemtrinnet og i udskolingen kan være sværere at se "nytten" af det, man f.eks. lærer i kristendom i modsætning til f.eks. i faget engelsk. Færdigheder i engelsk kan man bruge her-og-nu i fritiden og i skolen, mens viden om kristendom måske først kommer til "nytte" senere i livet, når man har fået mere livsvisdom og ro til de større refleksioner. 

Handlingsplan

Nedenstående er handlingsplanens elementer indskrevet i en tabel for at gøre det overskueligt, hvornår initiativerne tages, og hvem der har ansvaret for dem. '

Løsningsinitiativer     Tidspunkt     Ansvarlig
Utilfredshed med arbejdspladserne hos nogle respondenter er ikke mindst i mellemgruppen og i udskolingen forståelig. Det er skolens ønske på sigt at kunne investere i nyere skolemøbler eller kunne overfladebehandle de nuværende borde.      Forsøges medtænkt i næste budget.  Skoleleder. (Pedellen)
Eleverne i indskolingen oplæres i en god adfærd på toilettet. Det handler om at huske at trække ud, at vaske hænder og at smide papir i affaldsbeholderne. En fælles indsats vil nedbringe ikke mindst lugtgenerne.         Årligt i august/september  Lærerne i indskolingen, lederen af Mini-SFOen og pædagogerne i SFO'en
Respondenternes tilkendegivelse af, at mange af dem ikke føler, at de har været med til at bestemme, hvordan der ser ud i deres klasselokale, vil blive afhjulpet fremover. Skolelederen vil på dette punkt opfordre til mere medindflydelse til eleverne på alle trin.         Forår og forsommer 2014.  Skolelederen og klasselærerne.
Ådalskolens trivselspolitik er fra 2008, og den revideres af lærergruppen og ledelsen i fællesskab. En revision vil øge ejerskabet og bevidstheden omkring enten den gamle eller en ny trivselspolitik. Politikkens del om mobning gøres synlig for eleverne.      Efteråret 2014    Skoleleder og AKT- medarbejder.
Der gennemføres en drøftelse af, hvor og hvornår computere med fordel kan inddrages i undervisningen. Målet er at skabe større bevidsthed om elevernes ønsker og de faglige trinmål på området.     Generelt     Skoleleder
Angående at skaffe flere steder, hvor eleverne kan være i fred og ro, skal jeg gøre opmærksom på, at pedellen i dette forår er i gang med at etablere et roligt og afgrænset miljø ved "Huggehuset". Pedellen og skolelederen vil kigge på, om der derudover kan etableres hyggekroge, gårdhaver eller lign. i udearealernes anlæg fremover.         Forår og forsommer 2014.  Skoleleder og pedellen
En høj andel af respondenterne i udskolingen finder skolen kedelig. Der nedsættes et udvalg, der skal se på at skabe et "ungdomsmiljø" for de ældste elever.           Efterår 2014 Skoleleder og bestyrelsens bindeled til Elevrådet. 
På pædagogisk dag i februar 2014 italesatte jeg nytten af at tage eleverne med på metaniveau for at tydeliggøre deres egen læring. En af lærerne gennemgik en praksis hun og andre benytter for at bevidstgøre eleverne om deres egen læring og progression.  På baggrund af UMV 2014 vil dette blive drøftet igen på et lærermøde med henblik på en beslutning om synliggørelse af læringen i alle fag.         Før sommerferien 2014 Skolelederen

Retningslinjer for opfølgning på handlingsplanen

Der udarbejdes en ny UMV, hvis der sker ændringer med betydning for skolens undervisningsmiljø, ellers senest i 2017. Det er Elevrådet/repræsentanterne og ledelsen, der vurderer om eventuelle ændringer påvirker undervisningsmiljøet i en sådan grad, at UMV'en skal revideres. 
Denne forhåndenværende UMV 2014 forefindes på skolens kontor i mappen med "rygmærket"  UMV 2014. 
UMV 2014 rundsendes elektronisk som link til bestyrelsesmedlemmerne og skolens ansatte, ligesom den lægges på skolens hjemmeside med henblik på, at flest mulige interessenter kan medvirke til at fastholde skolen på UMV'ens ånd og bogstav.

Denne UMV er afsluttet d. 29. april 2014 og offentliggjort på skolens site d. 30. april 2014.


Skoleleder, 
    formand for skolens AMO, 
        og ansvarlig for udarbejdelsen af UMV 2014  
        Karsten Andreasen