Billedet på sidehoved
  • Ådalskolen, Fangel Friskole
Billedet på sidehoved
Billedet på sidehoved
  • Ådalskolen, Fangel Friskole

Ådalskolen – en grundtvig-koldsk friskole

Ådalskolen er en grundtvig-koldsk friskole, hvilket betyder, at vi er inspireret af tanker som Nikolaj Frederik Severin Grundtvig (1783 – 1872) og Christen Mikkelsen Kold (1816 – 1870) gjorde sig for mange år siden. Disse tanker udgør hos os en signifikant forståelsesramme med stor værdi og mange afledte betydninger, der udfolder sig i skolens hverdag.

Der er ikke en bestemt pædagogisk formel bag de grundtvig-koldske friskoler, som Ådalskolen tilhører. Der er snarere tale et menneskesyn, der dybest set bygger på forundring over vor tilværelse. Et hvert menneske ses som et unikt guddommeligt eksperiment. Det fremmer forståelsen for, at forskellighed og mangfoldighed er en rigdom og en styrke. (Grundtvig, ”Nordens Mythologi” 1832. Thorstein Balle og Margaretha Balle-Petersen, 1996).

Det storladne ses også i en tanke, vi har fra filosoffen John Engelbrecht: God undervisning er at vise underet. Gennem livsoplysning udfoldes livet for eleverne.

Fællesskab

Fællesskabsbegrebet var helt centralt for Grundtvig, der betragtede fællesskab mellem mennesker som en betingelse for dannelsen af et samfund og dannelsen af individet, der konstruerer sit selvbillede i et samspil med andre. Det er kun i et fællesskab, der skabes et balanceret og selvbevidst individ.

Grundtvig

I vores grundtvigske forståelse taler vi om forpligtende og betydningsbærende fællesskaber, der ses som en modvægt til udvikling af egoisme.

Gennem fællesskabet opbygges sammenhængskraften i fællesskaberne – fra nationalt plan til de nære fællesskaber.

Gennem friskole-historien og vores grundtvig-koldske tradition har vi den autentiske drøm om fællesskab, nærvær, fællesskab og individualitet i fællesskabets rammer.

Hos os ses det forpligtende fællesskab udfolde sig på utallige måder:

  • Vi har en demokratisk opbygning som en forældre-styret skole. Alle bestyrelsens medlemmer er forældre på skolen.
  • Vi har elevråd.
  • Vi har forældredeltagelse i råd og udvalg
  • Forældrene påtager sig mange praktiske opgaver: Laver mad til arrangementer, yder en væsentlige bidrag på arbejdsdage, tager initiativer til egne arrangementer, står for fastlagte og tilbagevendende arrangementer som f.eks. velkomstfest, skoleudflugt etc.

Det nærværende fællesskab er også tilstede i dagligdagen, hvor vi i høj grad søger fælleskabet i klasserne, og vi gør ting på tværs af klasserne, når vi f.eks. har emneuger. Vi har også en ordning med ”skolevenner”, så alle elever har en ven fra en anden klasse.

Hver dag starter vi med morgensamling, hvor alle mødte fra personalegruppen, alle elever, og nogle forældre er tilstede i det store skolefællesskab.

Det ligger som en kerneværdi i fælleskabstanken angående det forpligtende fællesskab, at vi skal vække eller oplive til handling i fællesskabet. Eleverne skal anspores til at tage del i livet, i demokratiet, i foreninger, samt tage initiativer og ansvar i fællesskabet og for fællesskabet.

For os i den grundtvigske tradition bruger vi til tider ordet ”folkelig”. Ordet har i grundtvigsk forståelse at gøre med, at vi trods vores forskellighed er en del af et fællesskab, som ikke skabes forfra af den enkelte, men som er der før os, og som vi fødes eller vælger os ind i.

Historien

Mennesket har brug for et historisk fundament, som opbygges gennem historisk forståelse og kendskab. Særligt Danmarks historie er vigtig for danskeres selvforståelse og oplevelse af at være rodfæstet i noget større end det enkelte individ.

Mennesket kan kun finde ind til det unikke hos sig selv ved at spejle sig i fællesskabet, som det former sig aktuelt og har formet sig historisk.

Historieundervisningen sker delvist som historiefortælling – altså gennem det levende ord.

Dannelse

På Ådalskolen vil vi ikke nøjes med at uddanne eleverne, vi vil også være med til at danne dem. Dannelse anses for vigtig jævnfør vores grundtvig-kolske ståsted. Vi skaber miljø for elevernes udvikling af dannelse, der ses som tidssvarende dannelse og ikke en formidling af tidligere tiders dyder. (Illeris, 2006, p. 88)

Vi tilskriver os den folkelige/Grundtvigske dannelse: Vore elever lærer deres rødder at kende gennem bl.a. historieundervisningen, fortællinger og sange.

Det grundtvigske dannelsesparadigme har også et kristent islæt. På Ådalskolen udviser vi respekt for vores kristne kulturarv, derved at vi af og til synger salmer, skolelederen beder fadervor til morgensamlingen, og vi markere mere eller mindre de kristne højtider jul, påske og pinse. Hertil kommer, at buddet om næstekærlighed iagttages som en værdi hos os i dagligdagen og med andre ord ses indskrevet i vore politikker. Grundsynet på hele Ådalskolen er en positiv, anerkendende og undersøgende tilgang og forholdemåde.

Læs mere om vores tilgang til dannelse via dette link.

Poetisk erkendelse, fantasi og fortælling som metode

For Grundtvig var det vigtigt at skelne mellem logisk-videnskabelig oplysning og historisk-poetisk oplysning, og han betonede den sidste form uden at negligere den første. Ordet poesi er græsk og betyder skabelse. Hvis man blot baserer sig på det logisk-videnskabelige vil livet forstene.

”Det som i nutiden omtales som "narrativ tænkning", "narrativ metode" og "narrativ pædagogik" er moderne udgaver af historisk-poetisk oplysning. Mere end nogen anden i sin samtid var Grundtvig bevidst om, at dannelse af såvel individuelle som kollektive identiteter har narrativitet som forudsætning. Menneskelivet og samfundslivet struktureres af de fortællinger, vi fortæller”. Ove Korsgaard, professor, ph.d., dr. pæd.

På Ådalskolen tilskriver vi os tanken om poetisk erkendelse gennem sang, digtning, fortælling, historie og en narrativ tilgang generelt. Vi anvender det levende ord (Vox viva docet) som bl.a. udgangspunkt for ligeværdige dialoger mellem selvstændige individer, der ses som centre i deres multivers.

Centrale elementer ved vores morgensamlinger er fortælling, poesi og sange. Ligeledes søges gennem ord at åbne vinduerne til den aktuelle verden udenfor. Fællessang giver fællesskabsfølelse. Lyrik, historie og fantasi finder bl.a. udtryk i fællessang.

Vi opfordrer eleverne til at fortælle historier - for ad den vej at identitetsskabe og kontinuerligt dekonstruere og konstruere deres selvopfattelse i fællesskaberne.

Vi er på linje med Grundtvig og Kold, når vi hævder, at der sker erkendelse gennem fantasien, følelsen og fornuften. Fornuften brydes og formes på baggrund af fantasien og følelserne gennem ligeværdig og udviklende dialog eller en narrativ tilgang.

Gennem digtning og fortællinger skal elevernes fantasi og evne til udtryk styrkes. Barnets fantasi ses som en gave, vi skal passe på at bevare som grundlag for forståelse, indlevelse, kreativitet, innovation, m.m.

Uddannelse til livet for det hele menneske

I Grundtvigs diskurs kan man sige, at vi ikke uddanner snævert til erhverv, men vil give eleverne livsoplysning til hele livet. F.eks. menneskeforståelse, dannelse med åndelige og etiske dimensioner, samt sociale kompetencer ses som dele af menneskets nødvendige ballast for at kunne begå sig i livet.

Sigtet er endvidere, at eleverne ikke blot skal tilegne sig faktuel og faglig viden, men skal have styrket deres naturlige nysgerrighed og bibringes forståelsesnøgler til verdens mangfoldighed af skønhed, kulturer og muligheder.

Den grundtvig-koldske tanke om, at undervisningen skal være nærværende og sigte på elevernes liv her og nu – og ikke på et fremtidigt erhverv eller uddannelse, lægger op til at eleverne skal lære at lære og ikke blot akkumulere døde fakta. Der knyttes an til den konstruktivistiske opfattelse, at individer selv konstruerer deres forståelse gennem læring og erkendelser. Altså et modstykke til 'påfyldningstanken' eller 'instruktivistisk pædagogik'. (Illeris, 2006, p. 49)

Skolens undervisning tager sigte på det hele menneske, og vægter såvel kroppen som ånden.

Sproget – det danske

Der formidles glæde ved det danske sprog og dets egenart. Vi benytter en filologisk tilgang i vores syn på det danske sprog: Det er blandt andet gennem kendskab til det danske sprog, at åndslivet (kulturen) i Danmark forstås og formidles.

Gennem f.eks. sange, fortællinger, digte, rim og remser levendegøres sproget for eleverne. 

Afsluttende

I de grundvig-koldske skoler har vi signifikante værdier og vores helhed som et helle i et moderne atomiseret og asynkront liv.

Vi har grundtvig-koldske værdier, et trygt fællesskab, overskuelighed, helhed, roligt tempo, plads til fordybelse, historiefortælling, forankring i historien, dialog, nærvær, dannelse og oplevelser sammen på tværs af generationer og andre skel etc.

Gennem vores virke vil vi livsoplysning og livsoplivning, altså vække til handling i menneskets eget liv i en global verden.