Billedet på sidehoved
  • Ådalskolen, Fangel Friskole
image
Billedet på sidehoved
  • Ådalskolen, Fangel Friskole

Forældrebetaling i forbindelse med lejrskoler

Fra skolens side er der opsat nogle maksimumsbeløb for forældrenes betalinger ved lejrskoler. Formålet med maksimumsgrænserne er at sikre, at der ikke opstår et stærkt forventningspres for at lave meget dyre ture, der kan sætte nogle forældre i økonomisk forlegenhed.

Det er skolens holdning, at en god lejrskole ikke afhænger af, hvor langt man rejser væk, hvor dyrt man rejser, eller hvor dyrt man bliver indkvarteret.

Det er vigtigt at huske, at lejrskolerne er en del af skolens undervisningstilbud. Målet er læring, oplevelser og samvær i fællesskabet.

Maksimumsbeløbene er:

  1. Der må maksimalt opkræves 1.250 kr. pr. år af forældrene til lejrskoler.
    Cf. fodnote 1.
     
  2. For lejrskolen på skibet Fylla må opkræves makismalt 2.500 kr. pr. elev af forældrene det pågældende år.
    Cf. fodnote 1.
     
  3. For lejrskolen på Bornholm må opkræves makismalt 2.000 kr. pr. elev af forældrene det pågældende år.
    Cf. fodnote 1.
     
  4. En lejrskole må samlet set maksimalt koste 4.000 kr. pr. elev i forældrebetaling. Dette er uagtet, at pengene kan være fremkommet gennem aktiviteter som f.eks. salg af mad ved skolefester, loppemarkeder eller en helt tredje aktivitet.
     

Foruden ovennævnte beløb betaler forældre evt. lommepenge til eleverne.
 

Fodnote 1: Forældrene kan måske via aktiviteter som f.eks. salg af mad ved skolefester, loppemarkeder eller en helt tredje aktivitet skaffe ekstra midler.