Billedet på sidehoved
  • Ådalskolen, Fangel Friskole
Billedet på sidehoved
Billedet på sidehoved
  • Ådalskolen, Fangel Friskole

Ådalskolens trivselspolitik 2015

 

Hvordan forstår vi trivsel?

Trivsel angår både de fysiske rammer og det psykiske skolemiljø for elever og ansatte.

God trivsel er udtryk for et personligt velbefindende, der giver den enkelte elev følelsen af overskud, gå-på-mod, handlekraft og glæde ved livet. På vores skole hænger trivsel og fællesskab sammen, da vi hævder, at trivsel udfolder sig bedst i fællesskaber. På Ådalskolen er det forpligtende fællesskab grundlaget for al trivsel - for elever såvel som for personale.

Trivslen er afgørende for, om man er glad for at gå i skole, hvor meget man får ud af undervisningen og om man udvikler sine sociale kompetencer.

Skolens trivselspolitik - udgangspunkterne

Elevernes trivsel på Ådalskolen er et gensidigt fælles anliggende. Alle, såvel forældre, ansatte, ledere og elever, har et medansvar for trivslen på skolen.

På Ådalskolen tror vi på, at hvert enkelt menneske er en unik skabning med et selvfølgeligt krav på at være den man er. Samtidig er vi er skabt til at indgå i fællesskaber, og retten til individuel udfoldelse må ikke begrænse andres individuelle udfoldelser eller fællesskabets udfoldelser.

Ret til individualitet og oplevelse af fællesskabets styrke er derfor to ligeværdige forhold, når vi definerer vores trivselspolitik. Det fællesskab, som eleverne skal opleve på Ådalskolen, er et fællesskab, der ser forskelligheden som en styrke.

 

Målene for skolens trivselspolitik 

Skolen skal være et trygt og udviklende miljø, som danner rammerne omkring elevernes faglige og sociale læring. Selvværd og sociale kompetencer er vigtige mål i sig selv og er også fundamentet for elevernes faglige udvikling.

Vi ønsker, at eleverne, med udgangspunkt i troen på eget værd og andres værd, indlevelsesevne, ansvarlighed og omsorg, oplever, at børn og voksnes forskelligheder er noget, der tilsammen gør fællesskabet rigere. Dårlig opførsel overfor andre som mobning, voldelig eller anden krænkende adfærd, nedladende sprog og lignende er selvfølgelig uacceptabelt på skolen. (Angående en definition af mobning og for konsekvenserne af mobning henvises til hjemmesiden for Børns Vilkår)

Gode oplevelser sammen forebygger mistrivsel

Udviklingen af forståelse for andre, indlevelsesevne, ansvarlighed og omsorg er bærende begreber for hele skolens arbejde og er derfor centrale for skolens dialog og samarbejde med forældrene.

Bevidstheden om egne styrker og muligheder skal gå hånd i hånd med respekten for andre og deres ret til indflydelse og succesoplevelser. Skolen skal lære børnene at tage vare på sig selv og hinanden.

En samlet beskrivelse for god adfærd kan ses i bilag 1.

Det er af største betydning, at arbejdet med udviklingen af de sociale kompetencer har fælles retning for alle de voksne, der omgiver eleven, uanset om det er i skolen eller i hjemmene. Et tæt samarbejde mellem skole og hjem er derfor en nødvendig forudsætning for, at vi kan nå skolens trivselsmål.

  

Samarbejdet

Som nævnt er det afgørende, at udviklingen af forståelse for andre, indlevelsesevne, ansvarlighed og omsorg, har fælles retning for alle de voksne, der omgiver eleven, uanset om vedkommende er i skolen eller i hjemmet. De voksnes egen udøvelse af sociale kompetencer er normdannende for eleverne. Et gensidigt samarbejde mellem skole og hjem – også på dette område – er derfor en nødvendig forudsætning for, at skolen kan nå sine mål.

Åbenhed er et nøgleord, når det drejer sig om at fremme trivslen på skolen. Mobning og anden uacceptabel adfærd lever højt på hemmeligheder og angst. Første led i løsning af eventuelle trivselsproblemer er derfor at få dem frem i lyset. Det er derfor afgørende, at elever og forældre og skolens personale er opmærksomme på trivselsproblemer, især dem som det er vanskeligt for skolen selv at se. Vi kan kun gøre noget ved det, vi ved noget om.

Vi opfatter trivsel (for den enkelte, i klassen og på tværs af klasser) som en fælles opgave for elever, lærere og forældre, og vi løser den i fællesskab. Vi opfatter derfor en elevs dårlige trivsel, som et fælles ansvar, idet det er fællesskabet i klassen, der tager skade.

 

Trivselsfremmende foranstaltninger

Trivselsfremme foregår på alle planer: i skolens og SFO’ens dagligdag, i frikvartererne, i klassen, individuelt og i samspillet mellem skole og hjem.

Ud over de mange trivselsfremmende foranstaltninger og arrangementer som indgår i skoleårets dagligliv og traditioner, skal særligt det følgende fremhæves i forhold til skolens trivselspolitik i dagligdagen, i klassen og i skole-hjem samarbejdet:

I dagligdagen

Det er vigtigt, at elever, forældre, pædagoger, lærere, ledelse og øvrigt personale gennem et positivt samarbejde bidrager til at skabe gode rammer for den sociale trivsel, herunder:

  • Alle voksne er tilgængelige, og der er synlige, tilstedeværende gårdvagter i skolegårde og skolens områder i alle frikvartererne.

  • Vi går aldrig forbi en elev, der er ked af det. Vi hører, hvad der er i vejen og vurderer, hvad der skal gøres. Vi tager elevernes henvendelser og evt. problemer alvorligt.

  • Skolen accepterer ikke dårlig omgangstone – det være sig kraftudtryk, sexistiske udtryk, eller andre nedladende sproglige ytringer over for børn og voksne. Det betyder ikke, at sådant sprog ikke findes på skolen, men det betyder, at det påtales, når det sker, og i tilfælde hvor det ikke hjælper, inddrages klasselæreren og evt. forældrene.

  • Vi går ikke forbi en konflikt uden at foretage en vurdering af situationen, og vi griber ind hvis det skønnes hensigtsmæssigt. Hvis konflikten ikke umiddelbart kan løses, er næste skridt en umiddelbar orientering af elevernes klasselærer.

  • Skolen elevråd arbejder også med trivsel og kommer med forslag til bedre trivsel.

  • Ligeledes styrkes fællesskabet bl.a. gennem fødselsdagspolitik i klasserne, hvor alle elever inviteres; gennem arbejdet med venskabsvenner/klasser og morgensamling.

 

I klassen

På hvert klassetrin arbejdes der målrettet med klassens trivsel med den fælles holdning i fokus. Der arbejdes fx med materialet klassetrivsel.dk, som værktøj til at afdække den enkeltes og klassens trivsel, herunder fx relationer, sprogtone, mobning og hierarki.

Eleverne undervises i sociale kompetencer og lærer forskellige redskaber til konflikthåndtering svarende til deres udviklingstrin. Ligeledes arbejdes med god tone og adfærd på de sociale medier og telefonen.

Teamet (og evt. SFO-personalet) omkring en klasse samarbejder om hver enkelt og klassens trivsel. AKT-læreren, ledelsen og forældre inddrages, hvor det skønnes nødvendigt.

AKT-læreren arbejder målrettet med elevers og klassers Adfærd, Kontakt og Trivsel i kortere forløb efter aftale med bl.a. klasselæreren.

 

I skole-hjem samarbejdet

Vi sætter fokus på klassens trivsel på forældremøder og elevens trivsel er et fast punkt på den årlige skole/hjem-samtale. Ligeledes har vi en løbende kontakt med hjemmet i situationer, hvor den enkeltes eller klassens trivsel er udfordret.

Det er desuden vigtigt for den enkelte og klassens trivsel, at forældrene synligt bakker op om skolen - fx gennem deltagelse i arrangementer og gennem positiv snak om skolen, skolens elever og ansatte.

 

Mobning

Vi skelner mellem drilleri og mobning, og vi læner os op af Helle Rabøl Hansens definition af mobning:

”Mobning er gruppens systematiske forfølgelse eller udelukkelse af en enkelt person, på et sted, hvor denne person er tvunget til at opholde sig”. (Helle Rabøl Hansen, Grundbog mod mobning, 2005).

På Ådalskolen tolererer vi ikke mobning. Hvis mobning alligevel konstateres, vil skolen arbejde målrettet med at afhjælpe problemet. Det gøres i tæt kontakt med de involverede.

 

Vi arbejder dog langt hellere med at forebygge mobning. Dette gøres ved løbende at fokusere på trivsel og trivselsfremmende foranstaltninger.

 

Evaluering

Skolens trivselspolitik skal evalueres af bestyrelsen hvert andet år i lige år.


God adfærd*)                                                                                                       Bilag 1
 
Sådan ser jeg mig selv:
Jeg kan godt lide mig selv.
Jeg tør være mig selv.
Jeg bestemmer kun over mig selv.
Jeg er god nok.
Jeg ved, at jeg tager hensyn til både mig selv og andre.
Jeg ved hvad jeg gerne vil have.
Jeg synes, at jeg har ret til at være anderledes end andre – og helt mig selv.
Jeg ved, at jeg er god til noget – og at der er andet, som jeg ikke er så god til.
 
Sådan er jeg over for andre:
Jeg tør godt sige min mening.
Jeg er ærlig og holder det, jeg lover.
Jeg tør vise mine følelser.
Jeg kan udtrykke mine følelser på en god måde.
Jeg kan sætte grænser.
Jeg tør bede om hjælp.
Jeg tør indrømme, når jeg laver fejl.
Jeg lytter til andre.
Jeg giver plads til andre.
 
Sådan løser jeg konflikter:
Jeg forhandler og laver kompromis.
 
Sådan taler jeg til andre:
Jeg taler med rolig stemme.
Jeg ser folk i øjnene.
Jeg udtrykker mig klart.
Jeg hører efter, hvad andre siger.
Jeg udtrykker mine følelser.
 
Sådan udtrykker jeg mig:
Jeg synes, at…. Hvad synes du?
Jeg føler, at … Hvad føler du?
Jeg tænker, at … Hvad tænger du?
Jeg har lyst til … Hvad har du lyst til?
 
 
*) Oversigten er udarbejdet med udgangspunkt i Benny Hansen og Jan Pedersens ”En forståelsesramme for selværds- og adfærdsproblemer i folkeskolen. Odense Kommune, Børn og Ungeforvaltningen.