Billedet på sidehoved
  • Ådalskolen, Fangel Friskole
image
Billedet på sidehoved
  • Ådalskolen, Fangel Friskole

Morgensamling på Ådalskolen

Morgensamling, fortælling og historie.
 
Hver dag samles vi til morgensamling, hvor vi synger et par salmer og sange, der deles relevant information, og der bedes fadervor. Det giver en rolig og god start på dagen, og eleven får kendskab til forskellige salmer og sange – samtidig styrkes følelsen af fællesskab.
Morgensamlingen giver mulighed for, at eleverne lejlighedsvis kan præsentere noget af det, de har arbejdet med (musik, historie, skuespil og lign.) 
 
Udover morgensangen er fortællingen en vigtig del af skolen bl.a. på baggrund af Kolds tanke om læring gennem fortælling. Eleverne lærer at lytte, lærer at uddybe ting og gøre dem levende. En god måde at formidle oplevelser og dele erfaringer.
Vi bruger fortællingen, fordi det er godt for fællesskabet, da det skaber bedre kontakt mellem elev og lærer – eleverne skaber deres egne billeder, og fortælling er mere levende.
 
Der er mest fortælling i de små klasser, men bruges også i de større klasser især omkring specielle emner eller emnedage.
Morgensamlingen på Ådalskolen er hel central for vores selvforståelse. Da morgensamlingen, der finder sted hver morgen, rummer et par sange, fortælling, meddelelser, Fadervor med mere; men betydningen langt større: Det handler om fællesskab, samhørighed, narrativ og poetisk tilgang til livet, læring i fælles rum på tværs af klassetrinene, sang, musik, poesi, lyrik, verbal formidling, at kunne le og være alvorlige sammen.
Morgensamlingen er friskolefællesskabets daglige højdepunkt, hvorfra dagen tager sin start.

Se hvilke sange vi synger denne måned

 

Fortælling

Til morgensamling er der hver uge et indslag, der oftest er af fortællende karakter. Fortællerne er lærerne på skift.

Vi har fortælling af mange grunde:

  • Fortællingen er en spændende og effektiv måde at formidle på.

  • Gennem fortælling kan mange livsvilkår og vanskeligheder bearbejdes på en acceptable og ikke-intimiderende måde.

  • Vi tror, at sproget skaber verden. Det er gennem sproget, og dets begrebsliggørelse, at verden bliver begribelig.

  • Gennem bl.a. fortælling opnås en poetisk forståelse.

  • Vi tror, at mennesket husker i narrativer.

  • Vi vil gerne have, at vore elever bliver gode fortællere.

  • Det er blandt andet gennem de klassiske historier, sagn, myter og parabler, at barnet får sin rodfæstelse i vores kultur.

  • Det hævdes, at fortællinger er et transkulturelt fænomen, og at alle fortællinger har visse fælles træk, der stemmer overens med vores måde at huske og forstå.

  • Fortællinger ses som et element af ‘det levende ord (Vox viva docet).

  • Gennem vore fortællinger og generele skolevirke vil vi livsoplysning og livsoplivning, i.e. at vække til handling i menneskets eget liv i en global verden ved at formidle livets muligheder og skønhed, dog uden at forholde eleverne livets barske sider.

  • Fortællinger fænger og fanger tilhørerne. Når børn har hørt nogle gode historier, så elsker de det, og vil høre flere!

  • Indslag af ikke-fortællende karakter handler om at åbne elevernes øjne for verdens rigdom. Gennem disse ikke-fortællende indslag er det håbet, at kunne komme med en "nøgle", der kan åbne for nye facetter i elevernes verdensbillede og livsforståelse.