Ådalskolens trivselspolitik 2008

 
 

Hvad er trivsel?

Trivsel angår både de fysiske rammer og det psykiske arbejdsmiljø for elever og ansatte.
 
God trivsel er udtryk for et personligt velbefindende, der giver den enkelte elev og lærer følelsen af overskud, gå-på-mod, handlekraft og glæde ved livet.
 
Trivslen er afgørende for, om man er glad for at gå i skole, hvor meget man får ud af undervisningen og om man udvikler sine evner til at indgå i sociale sammenhænge – sine sociale kompetencer.
 
 
Skolens trivselspolitik -udgangspunkterne
Elevernes trivsel på Ådalskolen er et gensidigt fælles anliggende. Alle, både forældre, alle ansatte, ledere og elever, har et medansvar for trivslen på skolen.
 
På Ådalskolen tror vi på, at hvert enkelt menneske er en unik skabning med et selvfølgeligt krav på at have lov til at være den man er. Hvert barn og hver voksen er et individ med ret til udfoldelse og forskellighed.
 
Samtidig er vi er skabt til at indgå i fællesskaber.
 
Ret til individualitet og oplevelse af fællesskabets styrke er derfor to ligeværdige forhold, når vi definerer vores trivselspolitik. Det fællesskab, som eleverne skal opleve på Ådalskolen, er et fællesskab, der ser forskelligheden som en ressource og ikke som et problem.
 
 
Målene for skolens trivselspolitik 
Skolen skal være et trygt og udviklende miljø, som danner rammerne omkring elevernes faglige og sociale læring. Selvværd og sociale kompetencer er vigtige læringsmål i sig selv, og er også fundamentet for elevernes faglige udvikling.
Vi ønsker, at eleverne, med udgangspunkt i troen på eget værd – selvværd – og i forståelsen for andre, indlevelsesevne, ansvarlighed og omsorg, oplever, at børn og voksnes forskelligheder er noget, der tilsammen gør fællesskabet rigere. Dårlig opførsel overfor andre som mobning[1], voldelig eller anden krænkende adfærd, nedladende sprog og lignende er selvfølgelig uacceptabelt på skolen.
 
Udviklingen af forståelse for andre, indlevelsesevne, ansvarlighed og omsorg er bærende begreber for hele skolens arbejde og er derfor centrale for skolens dialog og samarbejde med forældrene.
 
Bevidstheden om egne ressourcer skal gå hånd i hånd med respekten for de andre og deres ret til indflydelse og succesoplevelser. Skolen skal lære børnene at tage vare på sig selv og hinanden.
En samlet beskrivelse for god adfærd kan ses i bilag 1.
 
Det er af største betydning, at arbejdet med udviklingen af de sociale kompetencer har fælles retning for alle de voksne, der omgiver eleven, uanset om det er i skolen eller i hjemmene. Et tæt samarbejde mellem skole og hjem er derfor en nødvendig forudsætning for, at vi kan nå skolens trivselsmål.
 
 
Samarbejdet
Som nævnt er det afgørende at udviklingen af forståelsen for andre, indlevelsesevne, ansvarlighed og omsorg, har fælles retning for alle de voksne, der omgiver eleven, uanset om vedkommende er i skolen eller i hjemmet. De voksnes egen udøvelse af sociale kompetencer er normdannende for eleverne. Et gensidigt samarbejde mellem skole og hjem – også på dette område - er derfor en nødvendig forudsætning for at skolen kan nå sine mål.
Åbenhed er et nøgleord, når det drejer sig om fremme trivslen på skolen. Mobning og anden uacceptabel adfærd lever højt på hemmeligheder og angst. Første led i løsning af eventuelle trivselsproblemer er derfor at få dem frem i lyset. Det er derfor afgørende, at elever og forældre og skolens personale er opmærksomme på trivselsproblemer, især dem som det er vanskeligt for skolen selv at se. Vi kan kun gøre noget ved det vi ved noget om.
 
Vi opfatter klassens trivsel som en fælles opgave for elever, lærere og forældre og vi løser den i fællesskab. Vi opfatter derfor en elevs dårlige trivsel, som et fælles ansvar, idet det er fællesskabet i klassen, der tager skade.
 
 
Trivselsfremmende foranstaltninger
Trivselsfremme foregår på flere planer: i dagligdagen, herunder i fritidsordningen og i frikvartererne, i klassen, individuelt og i samarbejdet mellem skole og hjem.
 
Ud over de mange trivselsfremmende foranstaltninger og arrangementer som - med udgangspunkt i skolens værdigrundlag - indgår i skoleårets dagligliv og traditioner, skal særligt det følgende fremhæves i forhold til skolens trivselspolitik:
- i dagligdagen
Det er vigtigt, at elever, forældre, pædagoger, lærere, ledelse og øvrigt personale gennem et positivt samarbejde bidrager til at skabe gode rammer for den sociale trivsel, herunder:
 
Alle voksne er tilgængelige, og der er synlige til-stede gårdvagter i skolegårde og skolens områder i alle frikvartererne.
 
Vi tager elevernes henvendelser og evt. problemer alvorligt.
 
Skolen accepterer ikke dårlig omgangstone – det være sig kraftudtryk, sexistiske udtryk, eller andre nedladende sproglige ytringer over for børn og voksne. Det betyder ikke, at sådant sprog ikke findes på skolen, men det betyder, at det påtales, når det sker, og i tilfælde hvor det ikke hjælper, inddrages klasselæreren og evt. forældrene.
 
Vi går ikke forbi en konflikt uden at foretage en vurdering af situationen, og vi griber ind hvis det skønnes hensigtsmæssigt. Hvis konflikten ikke umiddelbart kan løses, er næste skridt en umiddelbar orientering af elevernes klasselærer.
 
Skolen elevråd arbejder også med trivsel og kommer med forslag til bedre trivsel.
 
- i klassen
På hvert klassetrin arbejdes der målrettet med klassens trivsel med den fælles holdning i fokus.
 
Eleverne undervises i sociale kompetencer og lærer forskellige redskaber til konflikthåndtering og konfliktløsning svarende til deres udviklingstrin.
 
Hvis en elev mistrives, eller hvis en elev med sin adfærd modarbejder fællesskabets interesser, har skolen handleplaner, der træder i kraft.
 
- individuelt
Vi går aldrig forbi en elev, der er ked af det. Vi hører, hvad der er i vejen og vurderer hvad der skal gøres.
 
- i skole-hjem samarbejdet
Vi sætter fokus på klassens trivsel på forældremøder og elevens trivsel er et fast punkt på den årlige skole/hjem-samtale.
 
 
Mobning
På Ådalskolen tolererer vi ikke mobning. Hvis mobning alligevel konstateres, vil skolen, jævnfør ovenstående - træffe de nødvendige forholdsregler, således at vi kommer mobningen til livs.
 
Evaluering
Skolens trivselspolitik skal evalueres af bestyrelsen hvert andet år i lige år.

God adfærd*)                                                                                                       Bilag 1
 
Sådan ser jeg mig selv:
Jeg kan godt lide mig selv.
Jeg tør være mig selv.
Jeg bestemmer kun over mig selv.
Jeg er god nok.
Jeg ved, at jeg tager hensyn til både mig selv og andre.
Jeg ved hvad jeg gerne vil have.
Jeg synes, at jeg har ret til at være anderledes end andre – og helt mig selv.
Jeg ved, at jeg er god til noget – og at der er andet, som jeg ikke er så god til.
 
Sådan er jeg over for andre:
Jeg tør godt sige min mening.
Jeg er ærlig og holder det, jeg lover.
Jeg tør vise mine følelser.
Jeg kan udtrykke mine følelser på en god måde.
Jeg kan sætte grænser.
Jeg tør bede om hjælp.
Jeg tør indrømme, når jeg laver fejl.
Jeg lytter til andre.
Jeg giver plads til andre.
 
Sådan løser jeg konflikter:
Jeg forhandler og laver kompromis.
 
Sådan taler jeg til andre:
Jeg taler med rolig stemme.
Jeg ser folk i øjnene.
Jeg udtrykker mig klart.
Jeg hører efter, hvad andre siger.
Jeg udtrykker mine følelser.
 
Sådan udtrykker jeg mig:
Jeg synes, at…. Hvad synes du?
Jeg føler, at … Hvad føler du?
Jeg tænker, at … Hvad tænger du?
Jeg har lyst til … Hvad har du lyst til?
 
 
 
 
 
*) Oversigten er udarbejdet med udgangspunkt i Benny Hansen og Jan Pedersens ”En forståelsesramme for selværds- og adfærdsproblemer i folkeskolen. Odense Kommune, Børn og Ungeforvaltningen.
 
[1] For en præcis definition af mobning og for konsekvenserne af mobning henvises til hjemmesiden for Børns vilkår www.bornsvilkar.dk.