Evaluering af Ådalskolens ”Onsdagsaftener”

Indhold:
  1. Den oprindelige idé og udviklingen frem til i dag
  2. Forældrenes vurdering af onsdagsaftenerne
  3. Instruktørernes og onsdagsaftensudvalgets evaluering
  4. Konklusion
Bilag: - Klik på linkteksterne
  1. Billeddokumentation - Billedserie fra onsdagsaftenerne 2011
  2. Spørgeskemaundersøgelse
  3. SR's referat fra instruktørernes og onsdagsaftensudvalgets evaluering
  4. Sider fra lærermødereferat fra 1986
 

Den oprindelige idé og udviklingen frem til i dag.

”Onsdagsaftenerne” kunne nok være manges bud på indbegrebet af en friskoleaktivitet: En  kulturbærende aktivitet som båret af læreres, nuværende og gamle forældres og bedsteforældres frivillige ansvarlige engagement og arbejdskraft samler skolens elever, forældre og ansatte. Det kan kun lade sig gøre fordi nogen yder en ekstra indsats og hermed tak til alle dem der gennem tiden har gjort det og holdt traditionen levende.
Forløberen for det, vi i dag kalder Onsdagsaftener, var et undervisningsforløb over 5 onsdagsaftener fra starten af november måned for Ådalskolens forældrekreds. Lærerne underviste forældrene i de samme fag, som de underviste i i skolen, og hensigten var at give forældrene et indblik i deres børns skolefag samt selvfølgelig at styrke de sociale relationer forældre og lærere og forældre og forældre imellem (Bilag 4). Aftenerne sluttedes af med øl/vand og en let bespisning, som hjemkundskabsholdet nogen gange havde stået for. Første gang var omkring 1982 og derefter gentoges aktiviteterne først med et nogle års mellemrum siden hvert år.
Et fag som matematik var stort og gik igen, da en del forældre oplevede, at de kom til kort, når de ville hjælpe deres børn med lektierne, fordi metoderne og hele måden at anskue matematik på havde ændret sig siden de selv gik i skole.
Fransk startede som onsdagsaftens-hold, og kom til at køre i hele aftenskolesæsoner flere år i træk.
Et af holdene blev til Ådalskolens voksenkor og fortsatte et par år med forældre, gamle elever og elever fra de ældste klasser som aftenskolehold under musisk oplysningsforbund. Koret blev siden slået sammen med Dalumkoret, som fortsatte på Ådalskolen indtil Knud stoppede som dirigent og de flyttede ind på Odense Friskole, hvor de fortsatte med Karen Overbye som dirigent.
Et andet hold, som voksede ud over Onsdagsaftenernes ramme var dilletant-/revyholdet, som i en årrække med skiftevis Claus Uhrenholdt og Finn Brixner som instruktører mm. lagde nogle måneder til den ene og sluttede af med en forestilling ved den årlige forældrefest.
Således var Onsdagsaftenerne udgangspunkt og katalysator for mange samlende kulturelle aktiviteter, som var med til at gøre Ådalskolen til et ”lokalt kulturcenter”, hvilket også var en højt profileret ambition for folkeskolen i halvfemserne.
De ”regulære onsdagsaftenshold” blev mere værkstedsagtige og forældre kom til at stå for forskellige værksteder, da lærerne begyndte at køre træt og løbe tør for ideer. Der blev f.eks lavet langbuer (flitsbuer på rigtig stenaldermanér) og brygget øl, men der krævedes stadig fornyelse for at holde deltagerantallet oppe, og på et tidspunkt, som nok faldt sammen med at juletræsfesten 3. juledag blev sløjfet pga. svigtende tilslutning, ændrede man hele konceptet, så det også blev åbent for eleverne og sluttedes af med en kæmpejulefrokost, den sidste Onsdagsaften, hvor deltagerantallet har været oppe i nærheden af 400.
Nu var holdene blevet værksteder eller workshops, hvor man kunne komme og gå, når man havde bagt sine kager, flettet sine kranse, dryppet sine lys, loddet sine kobbertrådskulpturer, lavet sine julekort, hoppet i hoppepude, spillet bordtennis, drukket øl, vand og kaffe med kage samt cruised rundt på gange, i skolegård og værksteder og set, leget, hilst og snakket.
Over nogle år blev det sværere at få folk til at stå for værksteder ligesom tilslutningen i det hele taget igen var for nedadgående, hvorfor man først indskrænkede til tre onsdage og senest to onsdage med en pause imellem. Et udvalg af tre lærere står for planlægningen omkring værksteder og bespisning, kreeret af læreres og forældres frivillige køkkenhold, professionelle kokke i forældrekredsen, der har givet et godt tilbud, og senest 6.,7., 8. eller 9. klasses elever og forældre, der har tjent en solid skilling til lejrskolen ved lejligheden. Ikke mindst efter at skoleboden, hvorigennem 8. og 9. i vid udstrækning finansierede deres lejrskoler, lukkede, har disse klasser benyttet Onsdagsaftenerne som en mulighed for at sælge kaffe og kage, popcorn og underholdning til fordel for klassekassen.
I år, 2011, var der 11 tilbud: Ådalscaféen, Adventskranse mm., 9. klasses bod, Decoupage og tebrevkort, Hoppepude og bordtennis i salen, Naturværksted, Æblekranse, Knytteværksted, Filtværksted, Billedværksted og Sangværksted, som dog ikke blev til noget. Man skulle som sædvanlig tilmelde sig og betale bespisning forud. Første onsdag fik vi chili con carne og/eller spaghetti bolognese med hjemmelavet chutney,og anden onsdag fik vi flæskested med kartofler og brun sovs. Vi var ca. 250 der nød den fantastisk veltillavede mad.
Spørger man i dag i lærergruppen til formålet med Ådalskolens onsdagsaftener, vil svarene samle sig omkring styrkelse af fællesskabet forældre, elever og personale imellem og på tværs samt forældres og elevers tilhørsforhold, ejerskab og identifikation med skolen.

Forældrenes vurdering af onsdagsaftenerne

For at finde ud af, hvilke værdier forældrene i 2011 tillæger onsdagsaftenerne, har vi lavet en spørgeskemaundersøgelse, hvor vi spørger til forslag til forandringer og nye tiltag. Vi vil her give en kort redegørelse for resultatet af undersøgelsen. Undersøgelsen er vedlagt som bilag 2.
 
Vi har bedt om én besvarelse fra hver familie og har fået 97 besvarelser, svarende til en besvarelsesprocent på 68 (der er143 familier på skolen). Det er mest mødrene, der har svaret (83%), men da 54% af familierne var repræsenteret med to voksne, er det ikke et udtryk for fædrenes manglende deltagelse.
Nye og gamle familer er meget ligeligt repræsenteret, og elevernes aldersspredning er ret jævn lige fra mindre førskolesøskende til ældre søskende, der er gået ud af skolen med alle klassetrinene imellem. Når de store er pænt repræsenteret skyldes det ikke mindst de store klassers deltagelse med boder og værksteder, hvor de tjener lejrskolepenge. De 6 elever, som kom alene, kan også stamme fra den gruppe.
Vi kunne godt tænke os flere aktivitetsdeltagende store elever, men mange forældre mener også, at vi skal acceptere at de store elever har andre ting i hovedet, og koncentrere os om den målgruppe, der tager imod. Der er forslag om alternative aftener for de store og forskellige strukturelle og indholdmæssige tiltag, men fælles for dem er, at de vil kræve en del ressurser, og spørger vi de store, vil de nok hellere have en fest for sig selv, hvilket måske ikke er så unaturligt endda.
45 % af familierne deltog i begge onsdagsaftener, 43 % i én af aftenerne og 12% deltog ikke. 64% spiste på skolen, og 24 % deltog uden at spise med.
Der er pæn konsensus om at 2 onsdagsaftener er passende (72%) ligesom tidsintervallet fra 17.00 til 20.00. I det hele tager er aktivitetsniveauet på arrangementssiden passende, og næsten ingen ønsker sig flere arrangementer.
Tilsvarende mener de fleste, at spisning (54%), fællessang (62%), bankospil (49%), de store elevers mulighed for at tjene lejrskolepenge (76%) og ikke mindst værkstederne (94%) er en vigtig del af konceptet. Antallet og udbuddet af værksteder får megen ros, selv om værkstederne indholdsmæssigt overlapper hinanden lidt. De nye forslag lyder på: Bolcheværksted, småkageværksted, korsangs- eller fællessangværksted, danseværksted - linedance, squaredance eller lanciers, prosa- og lyrikværksted med højtlæsning, spåkoneværksted - tarotkort – håndlæsning, udeværksted, eks. smelte tin over åben ild og endelig kunne man tænke sig en café. Her til skal bemærkes, at værkstedsudbuddet i den grad er afhængigt af, hvem der tilbyder sig med hvad, hvilket senere behandles, men også, at flere synes vi har rigeligt med værksteder.
Relationerne som styrkes er ifølge forældrene  primært dem mellem forældrene indbyrdes og mellem forældre og børn, hvilket var forventeligt, da mange lærere ikke deltager og værkstederne også hovedsageligt ledes af forældre. 46 forældre/familier har svaret på, hvad det bedste ved Onsdagsaftenerne er, og de rosende svar samler sig om begreber som hygge, fælleskab, samvær og kreativitet.
Under plads til forbedringer nævner flere at vi slutter for sent, og at det ville være rart om flere lærere deltog – gerne alle den ene onsdagsaften. Lærerne kunne f.eks. hjælpe til på værkstederne, så man kunne komme i kontakt med dem uden at skulle opsøge dem direkte. Der ønskes et mere konsekvent krav om ro omkring spisesituation, beskeder og fællessang. Nogle synes det er lidt tidligt til juleværkstederne og nogle ville gerne have onsdagene afløst af to forskellige dage, så man ikke skulle aflyse de samme fritidsaktiviteter to gange i træk. Nogle kan bare ikke finde andet end gode sider!
Se endvidere bilaget!

Instruktørernes og onsdagsaftensudvalgets evaluering

Hvert år efter den sidste onsdagsaften er onsdagsaftensudvalget på skolens vegne vært ved en gang smørrebrød med øl og vin for årets værkstedsholdere. Her diskuteres og evalueres onsdagsaftenerne og de enkelte værksteder og instruktørerne bliver spurgt, om de vil stå for det samme værksted igen til næste år.
Det var i år glædeligt, at de fleste ville fortsætte, selvom enkelte ønskede sig andre rammer og placeringer på skolen, og enkelte værkstedskoncepter stod til en justering.
Bemærkningerne til arrangementet som helhed var meget sammenfaldende med dem fra forældrenes spørgeskemaer. Omkring den lidt stressede spisesituation blev det nævnt, at man kunne reservere nogle borde til værkstedsholderne med familier, som da de skulle rydde op osv. ofte først kom lige til tiden, hvor alle borde og stole var taget. Sådan kunne skolen gøre det mere attraktivt at holde værksted og få flere til at melde sig.
Endelig var der nogen opmærksomhed omkring økonomien: Man mente, det var vigtig, at forældrene fik at vide, hvad overskuddet gik til, så ingen gik og gjorde sig urigtige forestillinger. Der blev stillet spørgsmål ved om det var rimeligt, at niende klassernes værksteder kun gik til niende klasse, når alle andre værksteders overskud gik til hele skolen.
Se endvidere bilaget!
 

Konklusion

Onsdagsaftenerne var igen i år en stor succes, og mange ting vil stå sig bedst ved at blive gentaget over samme læst til næste år. Der er nogle balancepunkter f.eks. omkring spisesituationen: Hvor løs og afslappet kan den være uden at blive kaotisk, og hvor lang tid kan den tage, uden at det slutter for sent. Strukturelle løsningsmodeller som løbende café-spisning kolliderer med ønsket om ro omkring spisning og den fælleskabsbefordrende fællessang. Det i bemærkningerne udtalte ønske om at slutte tidligere modsvares af at 68% synes de gældende tider (17.00 til 20.00) er passende med nogenlunde lige mange på den ene og den anden side. Der er med andre ord ikke udtryk for en generel stemning.
Derimod viser bemærkningerne, om hvor der er plads til forbedringer, og spørgsmålene, om hvorvidt onsdagsaftenerne styrker relationenen lærer-elev og lærer-forælder, samstemmende, at man godt kunne tænke sig en større lærerdeltagelse, hvilket er et ønske, der også går igen i personalegruppen. Når kun de lærere og pædagoger, der har en direkte funktionel rolle for arrangementet, for løn for at deltage, er det et udtryk for en nødvendig benhård økonomisk prioritering: Skulle resten af personalet deltage blot én aften, ville merudgiften til arrangementet være i omegnen af, hvad en årsundervisningtime på skemaet koster. Alle i personalegruppen er selvfølgelig velkomne til at møde op for egen fornøjelses og engagements skyld, hvilket nogen også gør. Det kan vi glæde os over, men hverken forlange eller forvente.
Disse og lignende dilemmaer er udtryk for velkendte og velovervejede problemstillinger, som løbende vurderes og justeres omkring en forhåbentlig gylden middelvej. I denne evaluering har vi i forbindelse med sammenfatningen af onsdagsaftenernes historie og i særdeleshed med behandlingen af spørgeskemaerne og deltagelsen i værkstedsholderenes evaluering fået mange nye input og synsvinkler, som er værd at gemme og vende tilbage til i forbindelse med arrangement af kommende onsdagsaftener. Men vi kan ikke opliste en række punkter med hensigtsmæssige forandringer, da det er vores indtryk at onsdagsaftenerne ballancerer ret fint mellem de forskellige interesser og betingelser, som gør sig gældende, og at skolen med andre ord får et arrangement med store sociale og pædagogiske kvaliteter for de penge, den tid og den store mængde frivilligt arbejde, der fra skolens, personalets og forældrenes side investeres.
- Men hvordan løber arrangementet egentlig rundt? Det var måske værd at vide...