Forårskoncerten 2008-04-22
 
Da jeg som udelukkende musiklærer i de fleste klasser (1. – 5. med to timer på hvert trin) ikke deltager i så mange forældremøder, havde jeg valgt at lave et orienterende forældrebrev samt et sæt evaluerende spørgsmål til forældrene i forbindelse med forårskoncerten 2008.
Tak for rigtig mange pæne ord og tankevækkende kommentarer.
De 19 spørgeskemabesvarelser har været meget spændende at læse[1]. De har sammen med kollegers, forældres og elevers mundtlige kommentarer givet en masse værdifuld faglig og personlig respons, som dog kan være svær at redegøre fyldestgørende for. Nedenstående overvejelser bliver derfor af ret generel karakter og er ikke dækkende for, hvad jeg som musiklærer har fået ud af eksperimentet.
Forårskoncertens og musikundervisningens status hos eleverne
 
Klassetrin / antal besvarelser     
0.kl. : 1            1. kl. : 6   
2.kl. : 3            3. kl. : 3              4.kl. : 6            5. kl. : 9
 
 
 
Intet
 
 
Lidt
 
 
Noget
 
 
Meget
 
 
Rigtig meget
Har dit barn glædet sig til forårskoncerten?
 
3
4
11
9
Har dit barn været nervøs for denne optræden?
10
10
5
1
 
Har dit barn fortalt om sin klasses optræden?
3
5
5
8
6
Har du hørt dit barn synge klassens sang hjemme?
5
5
6
7
4
Hører du ellers sange fra musikundervisningen ?
 
8
14
2
2
Hører du om andet fra musikundervisningen?
1
8
15
1
2
Er dit barn interesseret i musik i almindelighed?
 
 
7
14
6
Er dit barn glad for musik som fag i skolen?
 
 
7
15
6
Er dit barn musikalsk?
 
 
2
12
8
4
 
Jeg læser følgende: De fleste elever glæder sig til forårskoncerten og få er belastede af nervøsitet. Jeg er dog vidende om enkelte elever, som er voldsomt nervøse, ligesom der er elever, der kun optræder, fordi de skal. Pædagogisk set kan dette ligeså godt være en begrundelse for at lade dem optræde som for at lade dem slippe. I skolen skal man generelt udfordres og deltage i aktiviteter, man ”ikke gider”. I nogle tilfælde af hensyn til ens egen udvikling og i andre tilfælde af praktisk, social eller strukturel ”nødvendighed” – altså på godt og ondt.
Nogle elever er hjemme meget meddelsomme mht., hvad de laver i skolen, andre er absolut ikke. Meddelsomhed er et udtryk for engagement, men mindre meddelsomhed behøver ikke være et udtryk for det modsatte. Besvarelserne giver mig ikke grund til at tro, at musik på disse punkter adskiller sig negativt fra skolens øvrige fag.
Interessen for musik og glæden ved faget i skolen følges pænt ad, og jeg har på baggrund af kommentarer og ”krydslæsninger” på de individuelle besvarelser grund til at formode, at forældrene mener, det lykkes at differentiere og give passende udfordrende opgaver svarende til elevernes forskellige niveauer. lysten[2].
Forældrenes mening om forårskoncerten som arrangement
 
 
Hvad mener du om forårskoncerten:
 
Nej
Lidt
Noget
Meget
Rigtig meget
Forårskoncerten er for lang
 
15
1
 
 
 
Der er for mange programpunkter
 
14
2
 
 
 
Arrangementet skulle starte og slutte tidligere
11
2
1
1
2
Orienteringen i ”forårskoncertbrevet” var interessant
 
 
3 for langt!
8
5
Spørgeskemaet er et interessant eksperiment
 
1
1
6
8
 
Jeg læser følgende: Arrangementet er fint, men det må ikke være større, og nogle kunne tænke sig at det lå tidligere. Vi ”kæmper” for at ”få det hele med” uden at trække for store veksler på tålmodighed og koncentrationen, vi bliver bedre til det og det lykkes langt hen ad vejen. Vi vejer som nævnt i brevet også for og imod mht. hvad tid vi skal starte, men hælder fortsat til det synspunkt, at hvis folk skal nå fra arbejde og have aftensmad inden arrangementet, kan det vanskeligt ligge tidligere. Vi overvejer også bespisningsmuligheder, men det er selvsagt praktisk tungt oven i den øvrige aktivitet.
De fleste fandt brevet og spørgsmålene interessante, og jeg har fået nogle kommentarer i retning af,  at også spørgsmålene gav ”publikumsoplevelsen” en ekstra dimension, idet man fik et nyt og større perspektiv at se elevernes aktiviteter i.
 
Prioritering af musikundervisning her og der
 
 
Hvad mener du om musik i skolen:
 
Nej
Lidt
Noget
Meget
Rigtig meget
Musik er et vigtigt fag i skolen
 
 
 
 
7
10
Musik er generelt underprioriteret i folkeskolen
 
1
4
3
4
Musik er generelt overprioriteret i folkeskolen
12
 
 
 
 
Musik er underprioriteret på Ådalskolen
10
2
2
1
 
Musik er overprioriteret på Ådalskolen
 
17
 
 
 
 
 
Jeg læser følgende: Der er enighed om at musik er et vigtigt fag i skolen. Besvarelserne giver udtryk for forældrenes positive fornemmelse af, at musik er højere prioriteret på Ådalskolen end generelt i folkeskolen[3]. Flere nævner, at det er ærgerligt, vi har droppet musik i 6. klasse (fra og med dette skoleår) og at 1. og 2. klasse kun har en musiktime om ugen, efter at Gry fik andet arbejde. Jeg behøver vel næppe at nævne, at vi er inde i en sparetid, og at der nødvendigvis må prioriteres. Vi har således f.eks. mange flere dansktimer, end man generelt har i folkeskolen, hvilket de fleste nok også finder godt[4].
De forskellige indslag
Vurderingerne af de enkelte klassers numre er meget positiv med lidt variationer, som mest synes at afspejle forskellig smag og vurdering fra besvarelse til besvarelse. Kun fire besvarelser er nede på at give 2 point et par steder og mere end 90% af krydserne er sat ved 4 eller 5 point. Der er flere rosende tilkendegivelser. Nogle tager forbehold for deres vurdering af den pædagogiske værdi og den faglige præstation. Det pointeres også, at når eleverne gør deres bedste og gerne vil, betyder det mindre om præstationen er i top.
 
Lyden…
Flere nævner, at især de elektriske instrumenter i mange numre overdøvede sangen. Det er klart, at vi ikke med vores grej kan mikrofonsætte sangen tilfredsstillende, når sangerne danser eller går rundt på scenen, og her er det et valg, hvor indøvelsesprocessen og elevernes egenoplevelse af deres optræden skal prioriteres frem for produktet jf. brevet. Men det er jo langtfra hele forklaringen[5]. Mit lydbillede helt oppe ved/på scenen er ikke det samme, som publikum hører, og der sker naturligvis fejl, når jeg både står for teknikken og pædagogikken. Problemet er, at det vil koste rigtig mange dyre timer at sætte en lydmand på.
Den 31. Maj skal vi traditionen tro spille fra ladet af gartner Carl-Emil Angelbo Pedersen lastbil ved Bellinge Handelsstandsforenings Torvedag 2008. Jeg har inviteret Dalum Ungdomsskole, hvor jeg selv har haft et band af Ådalskoleelever, til at være med – også med 9. Klasses ungdomskoleband, som Ole Bæk er lærer på. Ole Bæk har aftalt med Alexander Ertebjerg (9. Kl. på Højmeskolen), som er rigtig god til at lave lyd og kender Dalum Ungdomsskoles super lydanlæg, at han laver lyden for os. Jeg har snakket en del med ham, og han vil gerne lave lyd for os også ved anden lejlighed. Det kunne der måske gå hen og ”ske noget ved”!
 
Konklusion
Der er udbredt tilfredshed med musikundervisningen i almindelighed og forårskoncert-arrangementet i særdeleshed. Begge dele anses for en vigtig del af skolegangen, som ikke kun er for sjov, men gerne må være det. Vi skal arbejde med lyden og overveje alternative starttidspunkter eller opdeling i to afdelinger evt. med spisning imellem.
Men en konklusion på baggrund af 19 besvarelser fra forældre til musikinteresserede elever, efterlader jo en del spørgsmål. En mindre ambitiøs og mere kortfattet orientering og undersøgelse kunne måske have fået flere til at svare? En særskilt opfordring til, hvis man ikke orkede hele turen, at skrive en kort kommentar på bagsiden, kunne måske have fået det meget store tavse flertal til at ytre sig? Er de tavse enige i konklusionen, eller har de netop ikke svaret, fordi de mener noget helt andet? Det kan man kun gætte på.
Tak for deltagelsen i undersøgelsen og ikke mindst for skulderklappene.
Knud Kalnæs.
kk@aada.dk
 
 

[1] Spørgeskemabesvarelserne er næppe statistisk repræsentative. Der har været ca. 120 optrædende elever. Heraf har ca. 60% søskende, der optræder, svarende til at ca. 84 hjem deltog. Det giver en besvarelsesprocent på omkring 20, som det er nærliggende at gå ud fra stammer fra den mest engagerede og positive ende af forældregruppen. F.eks kan det jo ikke overraske, at en overvejende del af dem, der besvarede spørgeskemaerne, syntes, at spørgeskemaerne var et interessant eksperiment.
 
[2] Det kunne i mange klasser være en ”faglig fristelse” f.eks. at bede udvalgte elever synge meget lavt (læs mime) eller give dem lydløse rytmeinstrumenter at spille på, hvorved klassen ville kunne nå betragteligt større højder i retning af flerstemmighed og rytmisk kompleksitet . Skolens generelle socialiserende opgave og varetagelsen af den almenmenneskelige udvikling kommer i musik – måske mere end i noget andet fag – i et dilemmalignende forhold til den faglige prioritering, da musikundervisning på hold af klassestørrelse bliver en meget ”kollektiv sag”, og da faget har så store sociale potentialer, som bør udnyttes. En reel løsning på dette dilemma ville kræve voldsomme resurser. En konsekvens er, at det er meget forskelligt, hvilket fagligt niveau de forskellige klasser i praksis kan nå.
[3] Ifølge en dugfrisk undersøgelse i Folkeskolens Musiklærerforenings blad, Dansk Sang, fra april 07/08 har 40 % af folkeskolerne ligeså meget obligatorisk musik på skemaet som Ådalskolen og  15 % har mere, mens 45 % har mindre. Undervisningsministeriets anbefalede timetal fra 1. til 6. klasse er 9 (mod Ådalskolens 10). Men forceringen af de ”hårde fag” gennem tests mm. skaber reelt et pres i retning af at nedprioritere de praktisk musiske fag. Tværfaglighed kommer f.eks. ofte til at bestå i at musiktimen/-rne i de små klasser læses af dansklæreren, som udover ikke at være kvalificeret godt ved, hvilken indlæring forældrene er mest observante på. Det sikreste er at terpe bogstaver og synge en bogstavsang i slutningen af timen, hvis man kan nå det.
Prioritering er i det hele taget ikke kun et spørgsmål om timetal, men også om fagets placering, morgensang, større tværfaglige projekter, hvor musik indgår, samt disponible relevante lærerkræfter. Hele læreruddannelsen, hvor musik også for liniefagsstuderende kun er en meget lille del, tager ikke længere tid end en almen musikpædagogisk uddannelse fra konservatoriet, hvor der kun er musik og musikpædagogik på skemaet. Ydermere skal man i forvejen være dygtig på et instrument, for overhovedet at komme ind på musikkonservatoriet. En almen musikpædagog er imidlertid ikke overkvalificeret  til den obligatoriske musikundervisning i grundskolen. De lærerstuderende skal med andre ord have rigtig meget med i bagagen, før de starter på seminariet, for at opnå det reelt fornødne faglige niveau som færdiguddannede, hvilket i praksis vil sige at de fleste er underkvalificerede. En nyuddannet musiklærer siger således: ”…har jeg frabedt mig at få timer i musik, da jeg trods et 9-tal til eksamen ikke føler mig kvalificeret til at varetage undervisningen i faget.”
 
[4] Jeg kan naturligvis kun glæde mig over, at man ikke mener, vi overprioriterer musikken, og at denne undersøgelse næppe kommer musikkens status på Ådalskolen til skade. Men som nævnt er besvarelserne næppe repræsentative, for de, der ikke kan se de generelle kompetencer, der udvikles i forbindelse med musikaktiviteter, var nok heller ikke så motiverede for at svare på spørgeskemaet. For så vidt kan vi godt have et forældreflertal for at skære musikken yderligere ned, når der igen skal prioriteres.
 
[5] Der er mange ting i spil. Dels skal sangerne kunne høre musikken tydeligt på scenen for at kunne finde tonen, hvilket betyder at musikken også går i scenemikrofonerne. Dels er sangerne ofte tilbøjelige til selv at justere niveauet ned, når der er publikum på, hvis de kan høre, de kommer for meget i forgrunden. Dels er anlægget et sammensurium af flere miksere og forstærkere, som jeg stort set hver gang laver nye eksperimenter med i et forsøg på at dække de mange forskellige opstillinger uden at skulle ændre for meget mellem numrene.