Morgensang
Skoledagen indledes hver dag med fælles morgensang. Vi synger i princippet en traditionel sang eller salme og en oftest mere rytmisk sang eller børnesang jf. morgensangskalenderen.
 
 
Musik og teater
Musik indgår desuden som element i forskellige emneuger, teater- og musicalprojekter på forskellige klassetrin (jf. drama’s fagbeskrivelse).
 
 
Den skemalagte musikundervisning
 
Den skemalagte musikundervisning på Ådalskolen er disponeret som følger:
 
 
Klassetrin 0. 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. I alt:
Antal lektioner / skoleår 2 2 2 2 2 2 1       13
 
 
Musikundervisningen tilrettelægges og evalueres efter undervisningsministeriets "Fælles mål 2009"
 
Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange. Undervisningen skal bibringe dem forudsætninger for livslang og aktiv deltagelse i musiklivet og for at kunne forholde sig til samfundets mangeartede musiktilbud.
Stk. 2.
Gennem aktiv og skabende beskæftigelse med musik skal undervisningen medvirke til elevernes følelsesmæssige og intellektuelle udvikling, udvikling af koncentration og motorik samt øge deres forståelse af sig selv som en del af et fællesskab.
Stk. 3.
Undervisningen skal fremme elevernes forståelse af dansk og udenlandsk musiktradition som en del af kulturlivet, dels således som den indgår i det aktuelle samfundsliv, dels i dens historiske perspektiv.
 
 
Formålet med folkeskolens musikundervisning er meget overordnet og generelt, hvilket også gælder trin og slutmålene. Hvorvidt musikundervisningen fungerer og målene opfyldes er i udpræget omfang et spørgsmål om ”måden hvorpå” og ”øjnene, der ser”, hvilket både gælder selve undervisningen og vurderingen af elevernes udbytte. Det er knapt så udpræget, men fremstår tydeligere, når vi kommer til trin-målene, som er mere konkrete: Vi kommer rundt om alle punkter, men nogle berøres kun på et helt basalt plan, mens andre dyrkes og forfines. Vi kan ikke sige, at alle Ådalskolens elever efter 5. klasse intonerer rent og kan holde en langsom puls. Men vi kan sige at alle har deltaget i sang og sangligt bevidstgørende og udviklende aktiviteter, så de, der har rimelige anlæg og har kunnet modtage undervisning, har opnået et ”pænt sangligt niveau”. Vi har ikke specialundervisning i musik og kræver ikke, som med læsning, af forældrene, at de synger et kvarter hver dag, hvis barnet har problemer med at synge. Tværtimod accepterer vi i praksis i vid udstrækning, at elever, der ikke kan synge, lader være, blot de ikke forstyrrer de syngende. At få en ”tonedøv” elev til at synge højere, vil dels eksponere elevens præstation og udtryk, dels gøre det meget sværere, for ikke at sige umuligt, for de 19 andre elever, at intonere. En anden konsekvens af det vilkår er, at progressionen og niveauet i sangundervisningen varierer meget fra klasse til klasse, da eleverne i udpræget grad skaber hinandens læringsrum og faglige udviklingsbetingelser. Man kan ikke lære at synge rent, hvis dem ved siden af synger falsk.
 
Når vi vurderer sangens vilkår og niveau på skolen, vurderer vi ud fra sammenligninger med jævnaldrende, som f.eks. når vi i 7. Klasse spiller skolekomedie for 7. klasser på omegnens skoler, og deres lærere og elever udtrykker anerkendelse af, at vore elever alle synger og rigtig mange også solo på scenen, hvilket på Ådalskolen er en tradition og forventning, som stort set ikke anfægtes. Denne tradition plejes ved morgensang, i musiktimerne og i mange andre fag og aktiviteter.
 
Trin- og slutmål for faget musik er for os først og fremmest en rigtig god reminder til musiklæreren, om hvor bredt faget er og hvilke kroge, han også lige skal huske, at komme ud i.
Det meste af musikundervisningen er sang, dans, spil og personlig udvikling, hvor kunsten for musiklæreren er at ramme eleverne og få alle med. De mere teoretiske og specifikke områder bliver mest behandlet i praktiske sammenhænge, når vi møder dem, f.eks. i forbindelse med Odense Symfoniorkesters skolekoncerter, koncerter med professionelle musikere på skolen, eller når vi i slutningen af 2. klasse påbegynder elementær blokfløjteundervisning, som fortsætter som en del af musikundervisningen i 3. klasse og videre frem afhængigt af den enkelte klasses motivation og formåen.
 
Skolens undervisning er generelt så teoretisk og boglig i forhold til børns udviklingsmæssige behov, at det langt hen ad vejen i sig selv er en dyd at vægte bevægelse og praktiske aktiviteter, også fordi disse støtter og underbygger de fag, der som udgangspunkt er boglige.
 
Se eventuelt også Forårskoncertbrev - faglig orientering under menupunktet evaluering på skolens hjemmeside.
 
 
Knud Kalnæs