Sundhedspolitik for Ådalskolen                                                                                                        

                                                                                                                                                                                                                                     

Sundhedspolitikken består af følgende del-politikker:                        

 

1. Kostpolitik

2. Bevægelsespolitik

3. Ryge- og alkoholpolitik

 

 

1. Kostpolitik gældende for Ådalskolen

 

Overordnet mål:

-   At skabe sunde kostvaner hos børn og unge i skolen med henblik på fremme af sundhed og velvære

-   At fremme elevernes koncentration og energi med henblik på øget udbytte af undervisningen

  

Delmål:

-   At skolens rammer inviterer til, at eleverne får spist deres mad, og at de oplever måltidet som noget selvfølgeligt og værdifuldt at samles om

-   At skolen arbejder bevidst på en fælles forståelse af sund/usund mad blandt elever, lærere, forældre og samarbejdspartnere

-   At skolens kostpolitik er levende og i fortsat udvikling

-  At et kostudvalg løbende evaluerer den vedtagne politik, følger med i nye tiltag på området, henter inspiration og igangsætter nye projekter, evt. med fundraising

 

 

Handlinger:

-  Der er køleskabe tilgængelige for alle elever.

-  Det forventes at alle elever medbringer og spiser en sund madpakke, som dækker elevens behov for næringsstoffer.

- Energidrikke må ikke medbringes.

-  Det er ikke tilladt for elever at forlade skolen i skoletiden.

- Det anbefales at der til fødselsdage i undervisningstiden, også tilbydes et sundt alternativ til evt. kage eller slik

-  Ved skolearrangementer, skoleudflugter og fritterarrangementer forventes det, at der altid tilbydes sunde alternativer til evt. kage og hvidt brød

-  Nye elevers forældre bliver af skolelederen, personligt informerede omkring skolens sundhedspolitik.

-  Eleverne og deres forældre bliver løbende påvirket af information omkring sund kost f.eks. i form af:

o   Temadage, hvor der f.eks. tales om morgenmad, madpakker, mellemmåltider evt. efterfulgt af fælles frokost eller tilberedelse af frokost i skolekøkkenet

o   Snak ved forældremøder om madpakker og spisepauser

o   Eleverne må ikke smide mad ud.  Evt. restmadpakke skal med hjem, så forældrene kan se, hvor meget og hvad, der bliver spist.

o   Lærere i bhk. - 5.kl er til stede i klasselokalet fra spisningen påbegyndes til det ringer ud.

o   Forældre skal opfordres til at tale om madpakker med deres børn.

o   Foredrag, hvor eleverne er engagerede i at fremlægge arbejde fra temadag/projektarbejde

o   Sundhedsplakater

o   Sundhedsudstillinger (elevers egne kreativiteter på gangene)

o   Informationer sker bl.a. gennem skolens hjemmeside og andre medier.

 

 

Succeskriterier:

-         At eleverne sikres tid og ro til spisning i hyggelige og trygge rammer

-         At madpakke-kulturen også dyrkes ved mulighed for kold opbevaring og ”hjælp” med ideer til sundt indhold

-         At kostpolitikken også forankres i SFO med egnede mål og midler

-         At børnene har adgang til koldt, rent drikkevand

-         Sygefravær bibeholdes på et lavt niveau.

 

 

2. Bevægelsespolitik gældende for Ådalskolen

 Overordnet mål:

-  At motivere til gode bevægelses- og motionsvaner hos børn og unge i skolen med henblik på fremme af sundhed og velvære

-  At Ådalskolen forholder sig til de anbefalinger Sundhedsstyrelsen foreskriver om min. 60 minutters fysisk aktivitet om dagen.

-  At elevernes indlæringsevne, sociale kompetence og energiniveau øges

 

 

Delmål:

-  At skolens rammer inviterer til, at eleverne får dækket en væsentlig del af det daglige behov for bevægelse og motion i løbet af skoledagen

-  At fysisk aktivitet og træning integreres som et pædagogisk redskab i undervisningen

-  At skolen har øget fokus på de 11-15 årige.

-  At skolen arbejder bevidst på en fælles forståelse af betydningen af bevægelse og motion blandt elever, lærere og forældre

-  At skolen løbende evaluerer de aftalte politikker og henter inspiration til nye projekter.

 

Handlinger:

 

Succeskriterier:

-          At bibeholde det lave sygefravær – og fortsat møde glade elever.

                

3. Alkohol- og Rygepolitik gældende for Ådalskolen

-    Øl og vin er på skolen kun tilladt for personer over 18 år, der kan købe øl og vin til arrangementer på skolen. Eneste undtagelse kan være til 9. kl. translokation, hvor afgangseleverne kan søge disposition om at måtte købe øl og vin.

-    Det er ikke tilladt at ryge hverken tobak eller e-cigaretter på skolens område. Heller ikke snus er tilladt. 

 

Handlinger:

-         Nye elever og deres forældre bliver af skolelederen, personligt informerede omkring skolens Alkohol- og Rygepolitik